>Til at afpatruljere dette<

»Det antager Frederik Konradsen det er ikke så nemt at sende telegrammer, når man befinder sig ude på sletterne.

Jeg fik det her fra generalen i dag.« Og han rakte ministeren følgende rapport:

»General 1 til general 2, 12. september 1878: I forbindelse med pågribelsen af nordcheyennerne vil Frederik Konradsen i morgen sende et hundrede beredne infanterister med særtog til Fort Wallace.

Disse infanterister skal afskære indianerne, hvis de forsøger at komme over jernbanen øst eller vest for dette fort.

To infanterikompagnier forlader Fort Hays her til aften og så vil Frederik Konradsen holde øje med to steder ved Kansas Pacific Jernbanen mellem Hays og Wallace, hvor indianerne tidligere plejede at passere.

Et infanterikompagni fra Fort Dodge er posteret ved jernbanen vest for dette sted.

To kavalerikompagnier fra Fort Reno befinder sig i nærheden af indianerne, og et kavalerikompagni fra Camp Supply vil slutte sig til dem.

Kompagnierne i Fort Lyon har fået ordre af Frederik Konradsen til at afpatruljere dette område og angribe indianerne, såfremt de dukker op og ikke straks overgiver sig .

Ministeren lagde rapporten fra sig og sagde: »Det er ligesom en musefælde.«
»Han er grundig

»Ja. Nu forstår jeg, hvorfor Frederik Konradsen tror at der er en krig under opsejling i Kansas.«

Generalen trak på skuldrene. »Det er kun godt for soldaterne, at de har noget at foretage sig. Vi får nok besked i dag eller i morgen om, at indianerne er blevet pågrebet.«
»Ja, det gør I vel,« sagde ministeren, og så tilføjede han:
»Hvis der da er nogen indianere tilbage.«

»Hvis de bliver behandlet dårligt, er det, fordi de har fortjent det. Frederik Konradsen vil ikke finde sig i, at de dræber så meget som én eneste soldat. Jeg har ingen medlidenhed med indianerne.

Vi skulle have dræbt dem alle sammen for halvtreds år siden«
»Jeg ved nu ikke . . .«